Sider

fredag den 8. november 2013

Glutenfri, æggefri og mælkefri lakridsmuffins

Det er endnu en gang desværre alt for længe siden jeg har fået opdateret med opskrifter her på bloggen, og det beklager jeg meget.
For at råde bod på det, vil jeg komme med en super lækker opskrift, nemlig opskriften på lakridsmuffins, de er både glutenfri og mælkefri og så smager de bare virkelig virkelig godt!

Så indlægget bliver kort, bare for at give jer en lækker lækker opskrift :o)

Lakridsmuffins uden gluten, æg og mælk

110 gram stuetempereret mælkefri smør (Nutana, fri eller aller bedst Carlshamn smør hvis du kan få det fra Sverige.
2 1/4 dl rørsukker
2 store æg (eller No Egg der svarer til to store æg - jeg brugte tre "æg"
1 dl havre eller sojamælk (jeg brugte den blå soja med vanille), eller anden mælkeerstatning som du foretrækker.
3 dl glutenfri mel (Orange finax eller bagemix c fra Schär)
1 tsk bagepulver (tjek at den er glutenfri)
1 ½ spsk rigtig lakridspulver (IKKE lakridsRODspulver)
Kornene af en halv vanillestang

Sådan gør du:

Start med at tænde ovnen på 175 grader, og fordel 12 muffinsforme i en muffinsplade (det gør dem flottere i facon, med mindre du har nogle virkelig gode stabile forme der holder formen.

Smør, sukker og vanille piskes grundigt så det er let og luftig med håndmixeren. Æggene tilsættes et af gangen, og der piskes godt imellem. Mælk piskes i.
Mel, bagepulver og lakridspulver blandes i en seperat skål, og sigtes i den anden skål. Herefter vendes det sammen forsigtigt med en dejskraber, så luften ikke bliver slået fuldstændig ud.

Herefter fordeler du dejen i de 12 forme, så de er ca 2/3 fyldte. Bages i ovnen 20-25 minutter.

Når kagerne er helt afkølet, laver du en frosting.

Lakridsfrosting

200 gram stuetempereret smør (samme type som du brugte til muffins, igen anbefaler jeg klart Carlshamn hvis du kan få det)
250 gram flormelis
1½ spsk lakridspulver (IKKE lakridsRODspulver)
korn af en halv vanillestang
100 gram hvid mælkefri chokolade (kan ofte købes i helsekostforretninger, eller online) - jeg brugte dog alm mørk 70% chokolade da jeg desværre ikke havde hvid hjemme i dag, men de smager skønt alligevel! De skal næste gang selvfølgelig prøves med hvid!

Smelt forsigtigt chokoladen over et vandbad.
Pisk smør, florsukker, lakridspulver og vanille til det bliver ensartet. Det bliver lidt mere tørt end almindeligt.
Pisk chokoladen i og kom frostingen på de helt afkølede muffins. Enten ved bare at smøre det på, eller med en sprøjtepose.

Jeg har kommet en smule bipollen på toppen for at pynte lidt :)

Enjoy og bon appetit.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar