Sider

onsdag den 29. juni 2011

Der har været gang i den!

Jeg har simpelthen syet så meget de sidste måneder, at i dag bliver bare en gang billedspam - jeg beklager hvis jeg har vist dem før. Men min søn er ret tosset med alt det fine tøj han har fået. Der er lige et enkelt billede imellem, for at vise hvorfor det er man skal have fuld sol i stedet for halv sol når man laver nederdele! Det er simpelthen så fedt at kunne sno rundt - og så får i lige et billigt grin med på vejen over mine ben ;) Derudover har jeg syet en lækker solhat til mig selv, som jeg simpelthen er så glad for. Men pædagogen i børnehaven synes jo bare at den var så lækker, så jeg måtte igang igen og sy en mere fordi hun gerne ville have den jeg havde lavet. Fair nok, jeg fik mig en ny solhat og jeg elsker den :o)

Hvis du har brug for noget lækkert hjemmesyet tøj, må du endelig sige til, jeg tager imod bestillinger. Jeg syr gerne en nederdele til den voksne, eller tøj til ungerne. Jeg går meget op i, at det jeg syr ser ordentlig ud, og har en god finish så det er lækkert at have på. Samtidig synes jeg bare det er fedt, at kunne sende sit barn afsted i noget tøj som ingen andre har, eller at jeg selv kan trække i nogle bukser eller nederdele som jeg i hvert fald ikke har set andre i ;o)

Solen står højt på himlen og vi nyder livet med vores nye "mor". Min søn er solgt til stanglakrids, og indrømmet, det er hans mor også. Det er livet at komme på besøg hos dem, og hvis jeg skal fortælle en lille hemmelighed, så giver hun altså godt nok de bedste krammere! Og hun er ikke bange for at dele ud af dem!