Sider

lørdag den 7. december 2013

Chokodrømme, pendant til brune fedtkager

Jeg husker som barn, når min bedstemor bagte disse småkager. Jeg elskede dem simpelthen. Jeg synes de er en tand bedre end fedtkager, men de er også helt anderledes i krummen. De er bare lækre! Synes jeg! og hun bagte dem gerne til mig. Ja jeg holdt meget af min bedstemor og hun har givet mig mange gode minder!

Det er mange mange år siden jeg har bagt dem, så nu måtte jeg igang igen. Jeg har ledt og ledt efter opskriften og i dag fandt jeg den endelig igen. Den min bedstemor altid bagte efter. Udfordringen blev jo så, at jeg nu skulle bage dem uden gluten.... men det er jo bare at tage chancen!

Her får du opskriften på chokodrømme, selvfølgelig mælkefri, æggefri og glutenfri!

Chokodrømme
ca 60 stk

100 gram blødt mælkefri smør (jeg bruger Carlshamn, men Nutana og fri kan sagtens bruges)
300 gram sukker
2 tsk vanillesukker
1 dl olie
1 tsk hjortetaksalt
2 spsk kakao med lille top
200 gram glutenfri mel (jeg brugte Doves farm den hvide og 1 spsk GFG

Smør, sukker og vanille røres til en skummende masse. Olien kommes i lidt efter lidt. Herefter kakao, hjortetaksalt og det meste af melet. Må ikke blive for tør og samlet i dejen.




Tril til små kugler på ca valnøddestørrelse, husk mellemrum mellem småkagerne, da de ellers flyder sammen. Der skal hverken trykkes eller andet på dem, bare tril til kugler! Dejen er lind og let at have med at gøre.

Herefter bages de i 20 minutter ved 150 grader. Afkøles helt og kommes i kagedåse. Det er nok ikke nogen god ide at spise alle på en gang ;o)


Hvis du tåler mælk og gluten så bruger du selvfølgelig bare rigtig smør (ikke kærgården og andre blandingsprodukter) og almindelig hvedemel!

Ingen kommentarer:

Der var en fejl i denne gadget