Sider

fredag den 27. maj 2011

Skumfiduser for alle ;o)

Hvad er bedre end skumfiduser?

Og hvad er så bedre end hjemmelavede skumfiduser? INTET! De smager skønt og de er ultra lette at lave. Enhver kan finde ud af at lave dem. De er lækre og meget børnevenlige, så selv ungerne kan være med in the making! Jeg havde en samtale med en i dag, hvor vi kom til at tale om det. Hun er ikke så god til at google, så det er jo meget spændende om hun falder over en opskrift på skumfiduser ;)

210 g vand
400 g sukker
1 vanillestang
34 g husblas (passer med to pakker a 17 gram)
200 g flormelis

Vej alle tingene nøjagtigt af. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud i sukkeret.

Vand sukker og både kornene og selve vanillestangen sættes over ilden i en tykbundet gryde.

Lad det koge op. Blød husblasen ud i koldt vand i 5 minutter. Knug vandet af og rør det i den varme sukkerlage. Lad det koge sagte i 20 minutter. Drys en lille bradepande, eller fad med et tykt lag flormelis. Efter 20 minutter tages gryden af og køler af i ti minutter.

Pisk den varme sukkerlage i røremaskine eller med elpisker til den er meget hvid og skummende. Jo længere man pisker jo bedre bliver skumfiduserne.

Til sidst er det meget tykt. Så hælder man det ud i bradepanden og fordeler et jævnt lag. Sigt mere flormelis over massen til den er helt dækket. Når massen er helt kold kan man klippe den i stykker med en saks. drys med mere flormelis undervejs, så skærefladerne også bliver dækket, ellers klistrer det helt vildt sammen.

Ellers står den bare på weekend. I dag har de haft plantedag i børnehaven, hvor knægten blev sendt afsted med tre peberfrugtplanter og en lille blomst som vi alle har forspirret. Han synes det var rigtig hyggeligt at være med til.

Herhjemme gik vi på opdagelse i vores egen have, og så at tre af vores solsikker nu er vokset op af jorden, den ene er vel ca 20 cm høj allerede. Det bliver interessant at se hvor høje de i alt bliver. Han tror de bliver mindst 2 meter høje - jeg behøver vel ikke sige, at vi glæder os begge meget?

Ellers står den bare på hygge og lidt syning og møde med dejlige mennesker. Jeg har fået syet lidt nederdele til mig selv, samt et par bukser til knægten. Billeder må lige komme senere. Men jeg er godt tilfreds ;o)

God weekend til jer alle.

2 kommentarer:

Tina Studsgård Hansen sagde ...

Fedt! Det er da noget der skal prøves. Jeg har slet ikke tænkt på at man kan lave sådan noget selv!

Rosen sagde ...

Det kan man bestemt, og de er virkelig lækre synes jeg ! Meget bedre end dem man køber. Man kan let farve dem, med f.eks en smule rødbedesaft, eller lidt appelsinsaft. Eller frugtfarve. Der skal dog ikke særlig meget i :)

Der var en fejl i denne gadget