Sider

lørdag den 25. maj 2013

Pizza med god samvittighed


Hvad er bedre sådan en fredag aften, end at guffe pizza? Men den der dej og de andre ting, så bliver det sjældent særlig sundt. Det er i hvert fald en god kilde til tomme kalorier som ikke rigtig gør noget godt for kroppen.

Jeg har forsøgt noget tid at gøre op for det, og finde noget som mætter rigtig godt, og stadig er lækkert og sundt, og vigtigst af alt, noget min søn faktisk vil spise! Han er desværre begyndt at blive lidt selektiv med maden.

Vi er kommet frem til en super lækker pizzabund, fyldt med proteiner og gode ting!

Pizza med den gode samvittighed i behold, lavet af kikærtemel.

Til en bradepande skal du bruge:

7 gode økologiske æg
1½ spsk HUSK
10 spsk kikærtemel

Start med at tænde ovnen på 200 grader.

Det skal piskes godt sammen så du har en tyk grø a la havregrød. Herefter breder du det ud på bagepapir på bagepladen.


Herefter kommer du egentlig bare det fyld på du har lyst til. Og ja du læser rigtigt. bunden skal ikke bages først. Hvis du er forsigtig kan du sagtens lægge fyld ovenpå.
Vi plejer altid at lægge en god tomatsovs på, som jo kan laves som man lyster. Man kan også bare komme nogle mosede tomater ud over og drysse lidt krydderi over.
Herefter noget ost - hvis du ikke tåler mælk er der flere slags, du kan se i mit tidligere indlæg om mælkefrie oste fra Sverige - jeg er igang med at undersøge om det er muligt at finde forskellige slags i DK.

Min søn elsker sin pizza bare med skinke og ananas, så det har han denne gang fået lov til. Jeg kan godt lide med kylling eller oksekød, men jeg er også glad for ananas. Da jeg ikke tåler svinekød er vi nødt til at dele op.


Men bare på med fyldet, så ind i ovnen og bag mellem 20-25 minutter, så er pizzaen færdig og hævet fint og det hele. Den er super lækker og det mætter virkelig godt. Vi er ikke i stand til at spise hele pladen, vi spiser knap halvdelen på en god sulten dag. Ofte kun det kvarte.

Selvfølgelig smager det ikke helt som almindelig pizza man normalt bager (eller køber) men som alternativ til og især det glutenfrie alternativ det er, så synes jeg det er super lækkert, og mættende! Det er egentlig det vigtigste for mig.



Ingen kommentarer:

Der var en fejl i denne gadget