Sider

søndag den 14. april 2013

Mælkefrie lækkerier fra Sverige

Jeg har lovet i lang tid, at komme med et indlæg, med de ting jeg køber i Sverige, når vi tager turen over Sundet. Et lidt tid siden, kom jeg med indlægget omkring is, det er alt sammen købt i Sverige, så de vil ikke komme med her i dette indlæg, men der vil komme fløde osv hvad jeg lige har hjemme pt, som jeg kan vise jer. Det er et mekka i mælkefrie ting - det er bare om at slå sig løs !

 Vi starter ud med denne mælkefrie "smør", det er den der kommer tættest på Kærgården hvis du spørger mig. De produkter du kan få i Danmark til at erstatte smør, kan slet ikke hamle op med denne fra Carlshamn! Det er virkelig helt seriøst ment, når jeg skriver sådan! Bagværket bliver så lækkert med denne, småkager, på brødet, til at stege i, ja de steder du ville bruge smør!

Den koster ca 18-20 svenske kr, alt efter den købes. Den kan også fås i en rigtig bakke i stedet for folie .Jeg har set den alle steder jeg har været indtil videre!


 En af mange sojabaserede yogurther. Denne er min søns absolutte farvorit! Den smager af blåbær og den smager igennem og smager faktisk rigtig lækkert! Den er værd at bruge pengene på. Den største fordel er at den ikke skal opbevares på køl, først efter der er taget hul på den. Carlshamn laver flere forskellige smagsvarianter, men denne er klart en farvorit! Deres naturlig uden smag er super lækker som erstatning for naturalyogurt, og kan uden problemer drænes ved bare at hænges i et klæde et lille døgns tid, så kan den bruges til tzatziki og det smager vidunderligt!
 Den koster ca 22-25 svenske kr alt efter hvor du køber den. Jeg har set den i flere af de større supermarkeder. (Ica og Coop)

 Så er der lidt forskellige slags oste. Denne blå Mozzarella er genial til pizza og lassagne! Pizza river du den bare på, til lassagne kommer du bare revet i fadet mellem lagene, sammen med et drys frisk revet muskatnød. Så er det genialt og smager skønt!

Pris ca 32-35 svenske kr
Parmasanost, denne har vi ikke smagt endnu - men jeg har ladet mig fortælle at den er vildt god! Både på en gang pasta med kødsovs og hvor man ellers ville bruge den!


Pris ca 32-35 svenske kr - men den kan være svær at finde! Vi har købt denne i Ica Mobila i Malmö



Cheddastyle er også en virkelig lækker en af slagsen, igen bare som du ville bruge de almindelige oste - i lassagne, på pizzaen, kødsovsen eller hvad der nu lige falder dig ind. Fælles for de tre jeg lige har nævnt, er at de alle smelter rigtig lækkert i maden, i modsætning til nogle andre slags vi har prøvet. Disse smelter faktisk og de smager lækkert!

Pris ca 32-35 svenske kr

Så er der en revet parmasan, som også er ganske fin og lækker. Vi bruger den til pastasovs, når der lige skal det lille twist ovenpå sovsen eller pastaen. Super lækkert!

Pris - ja jeg husker det ærlig talt ikke, omkring 30-35 svenske kr mener jeg.


 Den absolut bedste erstatnings fløde til maden! Den er genial, smager vildt godt og er bare SÅ dejlig at arbejde med. Opfører sig fuldstændig som almindelig fløde, gør sovsen tykkere, giver en virkelig lækker smag og konsistens. Jeg kender flere der er gået over til at bruge denne i stedet for almindelig fløde!
Den kan også købes i flere supermarkeder i Danmark! Men i Sverige koster den kun ca 9-10 svenske kr, og kan ofte fås 3 for 25 svenske!
Oatly laver også en sindsygt god havremælk, den er sort i kartonen også. Den smager VILDT godt!



Der sneg sig lige en ost mere ind, en smøreost. Jeg er ikke helt vild med den, men vi bruger den i mad hvor der skal bruges smøreost. Der findes en anden en, som jeg nok skal få taget billeder af, den er lige en tand bedre end denne!

Denne kan også købes i Danmark, i helsekostforretninger kan man være heldig. Dog i Sverige koster den kun omkring 33-38 svenske kr alt efter hvor du køber den. Det billigste jeg har fundet i Danmark er 40 kr.




 Her sneg der sig sørme en yogurth mere ind .Det er en nyere variant, som er vildt lækker og kan godt gå hen og give skarp konkurrence til den med blåbær!

pris ca 14 svenske kr for to bægre.


Hvis jeg vil være sikker på at vinde point ved min søn, så skal jeg bare købe denne mangomælk med hjem. Det er oatly der står bag, det er deres populære havremælk tilsat smag. Den er rigtig lækker og til en lille smule forkælelse er den bare perfekt! Et glas til morgenmaden, jamen så har mor i hvert fald vundet mange points!

Pris ca 14-16 svenske kr

Creme fraice erstatning. Der er ikke så meget at sige - det er nærmest den eneste der er på markedet....
Prisen husker jeg ikke.



Og så det vigtigste og bedste produkt ever! FLØDESKUM der faktisk smager godt! Denne visp fra Carlshamn er ekstremt god til lagkager og hvor du ellers skulle bruge flødeskum. Den skal på køl og være godt gennemkold, så mindst 2-3 timer inden du skal bruge den, husk på køl!
Jo mere du pisker, jo bedre bliver den. Derfor gerne 5-10 minutter. Det gør den kun bedre og mere luftig! Den smager tilmed godt. Kan købes i to varianter, en med vanille og en uden. Vi bruger normalt den uden til kager.
Den koster ca 10 svenske kr, kan findes billigere og kan findes på tilbud! De skal ikke opbevares på køl når de ikke er åbnet, hvilket er ret genialt!

Jeg har lavet lækre luftige chokolademousser, limemousse og mange andre ting, som ellers godt kan mislykkes når det skal være mælkefrit - men denne klarer altså jobbet perfekt!
Du kan være heldig at finde den i helsekost i Danmark,  nogle supermarkeder er også begyndt at have den rundt omkring, og jeg ved den kan købes hos allergikost.dk

Sidst vi var i Sverige, fandt vi også en lavet på kokos. Denne har jeg ikke afprøvet endnu - men jeg glæder mig til det! Jeg har dog svært ved at forestille mig, at nogen kan overgå denne fra Carlshamn!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Rose.
Tusind tak for din liste over mælkefri varianter :-)
Ved du om der er nogen svenske webshops hvor det kan købes, da der er lidt langt til Sverige?
Hilsen Mette

Rosen sagde ...

Det ved jeg faktisk ikke nej. Men jeg ved at ved allergikost.dk kan man købe nogle af tingene.

Lovice kan man også få i Føtex har jeg ladet mig fortælle. Nettop har dem også nogle gange som partivare under et andet navn.

Men ellers bum bum ja så ved jeg det faktisk ikke. Helsekostforretninger?!

Der var en fejl i denne gadget